tag:blogger.com,1999:blog-20749625154163532112024-02-20T20:44:46.793+01:00Nethandelskompagniet ApSUnknownnoreply@blogger.comBlogger18125tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-88015922489137125282012-08-09T15:02:00.002+02:002012-08-09T15:02:46.652+02:00Heja Sverige!Titlen "Heja Sverige!" er måske ikke den bedste titel taget gårsdagens håndbold fadæse i OL-turneringen i betragtning, men jeg synes nu alligevel at Sverige fortjener en (sjælden?) hyldest herfra.

Her i firmaet checker vi oftere og oftere indlæg og artikler på den svenske side Ehandel.se. De har hyppigt opdaterede (og spændende) artikler om ehandel og iværksætteri. Derudover har de også et aktiv og interessant forum, hvor svenske webshopejere debatterer om alle mulige forskellige emner. Et sådan forum er måske ikke så unikt, men i modsætning til den danske pendant Amino.dk, så har Ehandel.se langt flere aktive webshopejere, og ikke blot en masse mennesker og konsulenter der servicerer webshopejerne (som på Amino.dk). Det virker langt mere seriøst, og diskussionerne er mere dybdegående og relevante. Thumbs up herfra for deres arbejde!

Vi har fået nyt svensk mærke ind på vores netbutikker. Der er tale om det nyere mærke Triwa ure, som har været på markedet nogle år. Vi blev sådan set kontaktet i starten af vores ure-projekt, om vi var interesserede i at forhandle Triwa, men afviste det dengang, da vi blev nærmest frarådet det af andre leverandører. Men Triwa har videreudviklet deres brand, og er gået fra én af mange mærker der solgte farverige plastikure, til at have smarte og designmæssige flotte ure i en god kvalitet. De er trådt (i hvert fald) ét skridt op ad rangstigen, og vi har haft en pæn introduktion af mærket. Derudover har den danske agent været en spændende bekendtskab, så også her, kan vi kun give thumbs up til Sverige!

Som sidste punkt på min svenske hyldest har jeg Fossil gruppen, der står bag en masse af de kendte mærker, som vi sælger på UrKompagniet.dk og (snart også) Ure.dk. Det er simpelthen den mest professionelle organisation som vi samarbejder med. Alt foregår næsten snorlige, og vi er virkelig blevet pænt behandlet fra dag 1 af. Fossil har skandinavisk hovedsæde i Sverige, men har dog dansk repræsentation også. Og den er vist ved at blive videreudviklet efter overtagelsen af Skagen ure. Forhåbentlig fortsætter det gode samarbejde vi har med dem fremover. Siden sidst har vi i øvrigt fået endnu en verdenskendt brand ind fra Fossil gruppen. Der er tale om italienske Diesel, som er et kæmpestort navn i modeverden, og de er altså så tilknyttet Fossil gruppen på deres armbåndsure og smykker. Vi har ikke fået deres smykker ind, men Diesel urene har vi haft i et par måneder, og selvom vi er presset af butikker der sælger lidt billigere Diesel ure fra det grå marked (parallel- og kopivareimport), så har vi stor tiltro til at mærket kan udvikle sig positivt på vores shops.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-87610947024731082622012-04-29T11:53:00.001+02:002012-04-29T11:53:54.978+02:00Gennemgang af forventninger for foråret 2012Så er det tid til en lille gennemgang af de forventninger/ønsker, som vi havde til februar 2012. Ja vi er sprunget et par måneder over, men jeg synes alligevel, at en gennemgang vil være på sin plads:

Årets korteste måned bør betyde at minimum 1 name brand præsenteres på_UrKompagniet.dk
Vi har siden da kunnet præsentere flere name brands på shoppen. Vi er blevet officiel forhandler for DKNY ure (vi er faktisk de eneste i Danmark der er blevet godkendt!). Vi er blevet officiel forhandler for Adidas ure, og endnu et kæmpestort brand er vi blevet accepteret til at forhandle, men er endnu ikke købt ind. Derudover har vi en forhåndsgodkendelse på et helt 4. namebrand, så på det område kører alting over forventning. Både DKNY og Adidas distribueres af Fossil Gruppen, som var meget omtalt i medierne for nogle uger siden, da de købte Skagen ure for et kæmpe beløb. Fossil ure er vi naturligvis også blevet forhandler af, og kan som én af de få netshops i Danmark, præsentere hele deres komplette kollektion.

Ure.dk er klar til at blive relanceret i slutningen af februar. Her har vi fejlet. Big time! Vi skriver nu slutningen af april, og det nye Ure.dk er stadig ikke live. Det er dog lige på trapperne, og er lagt på en developer server for at teste funktionalitet og finde børnesygdomme. Starten af maj er nu målet for re-launch.

Ingen omsætningsnedgang i februar ift januar på UrKompagniet.dk Det var optimistisk at forvente samme omsætningsniveau som i januar, og vi nåede det da heller ikke. Havde februar ikke haft en vinterferieperiode havde vi nået det, men vi har nu fundet ud af, at ferier såsom vinterferien og påskeferien medfører massiv omsætningsnedgang. Vi har dog så siden oplevet konstant omsætningsstigning, men vi er så også nået ind i konfirmationstiden, og armbåndsure er en populær gave til konfirmander. Det bliver spændende at se hvordan sommerferien påvirker os. Erfaringen fra sidste år kan ikke rigtig bruges, da vi var så små, at hver måned var massiv omsætningsfremgang.

Øget effektivisering i ordrebehandlingen på lageret. Det har vi fået! En specialprogrammeret program til at håndtere ordre, og til at printe labels og sende emails ud, har betydet langt hurtigere ordrebehandling. Der er stadig masser af ting vi kan forbedre, men ovenstående har virkelig effektiviseret dagligdagen.

Uopfordrede markedsføringshenvendelser skal lukkes ned med det samme og prompte. Alle uopfordrede henvendelser får besked om at sende en email, og kun såfremt vi finder tilbuddet interessant, vil vi kontakte dem. Ingen opfølgende henvendelser fra dem bliver accepteret, med mindre vi har givet udtryk om at blive kontaktet igen. Det har været effektivt indtil videre.

Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-81825664535883880582012-02-06T11:02:00.003+01:002012-02-06T11:27:08.249+01:00Sådan punkterer du online parallelimportørerMan kan mene hvad man vil om parallelimportører, men ofte er konsekvensen af deres import, at priserne på de førte produkter enten falder, eller at det er svært for de autoriserede forhandlere, at sælge samme produkt i deres butikker.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er lovligt - eller for den sags skyld hvad der er ret og rimeligt. Men som autoriseret forhandler af en del mærker, får vi problematikken ind på egen krop. Derfor er det også i vores interesse, at disse parallelimportører på vores marked, får så meget modvind som overhovedet muligt. Derfor dette indlæg, som jeg håber vil give lidt debat.

Jeg får tit at vide fra de enkelte mærker, at de gør alt hvad de kan for at bekæmpe parallelimportørernes salg af deres mærke. Men om det skyldes den juridiske verdens sneglefart, eller reel ligegyldighed fra mærkerne, så er det ikke min opfattelse, at der bliver fokuseret så ekstremt meget på at patruljere markedet for parallelimportørers forsyningsruter. Derfor har jeg tænkt over hvad man så kunne gøre.

Svaret er Google.

Google er livsnerven for enhver online shop - også for parallelimportørerne. Google har hovedsæde i USA og opererer ud fra de amerikanske love og regler, samt ud fra Google's eget regelsæt. Og her er varemærkebeskyttelse virkelig i højsædet som jeg har forstået det.

Importørerne har muligvis ret til at sælge de importerede ure, men har de også automatisk ret til mærkets egne produktbilleder? Hvis mærke XYZ ikke kan forhindre at ParallelPer sælger deres produkter, så kan de vel godt forhindre at han bruger deres produktbilleder. Det skal han vel have accept til af XYZ?

Såfremt at mærket ikke ønsker at ParallelPer bruger deres produktbilleder, så kan de benytte sig af Google's klagesystem. Med mindre at ParallelPer kan modbevise, at han rent faktisk har rettighederne til at bruge billederne, så bliver ParallelPer's online webshop fjernet fra Google søgeindeks. Sådan opfatter jeg i hvert fald situationen, og såfremt at jeg har ret, så vil det besværliggøre mange ting for parallelimportørerne.

Google har automatiseret klageprocessen, og du kan enten bede om en fuldmagt fra mærket til at patruljere markedet, eller henvise dem til følgende sider:

Fjernelse fra adwords: http://support.google.com/adwords/bin/request.py?hl=da&contact_type=lr_dmca&rd=1

Fjernelse fra Googles indeks: https://www.google.com/webmasters/tools/dmca-notice?pli=1&

Derudover kan du/mærket overveje, om I også skal videresende en skrivelse til butikkens webhotel. De er ofte meget følsomme overfor copyright problemer, da det kan skade deres pengepung direkte. Du finder information om butikkens webhotel på:

http://www.domaintools.com/ - hvis det er et internationalt domæne.

http://www.dk-hostmaster.dk/ - hvis det er et .dk domæne.

Jeg er absolut ikke juridisk ekspert, så det er muligt at min ræsonnering er forkert. Så derfor hører jeg gerne fra eksperter på området.

Dbh,

Troels & co.Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-21434095528081524652012-02-04T12:58:00.002+01:002012-02-04T13:00:11.945+01:00Godt Nytår!Det er måske en smule forsinket at ønske Godt Nytår 2012, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at komme med hyppige indlæg på bloggen de sidste måneder. MEGET er sket siden de sidste indlæg - her er et lille udpluk af de væsentligste begivenheder:

Vi har købt hovedkonkurrenten på det online ur marked - nemlig ure.dk. Muligheden kom lidt ud af det blå, men da det først gik op for os, at det var muligt at få fingrene i dette ekstremt værdifulde domæne, så måtte vi simpelthen slå til.

Julehandlen. Den tog os med storm. Vi var simpelthen ikke logistisk set klædt ordentligt på. Derudover overtog vi Ure.dk i starten af december, hvilket gjorde tingene endnu mere kaotiske. 2 lagre, 2 forskellige backends, 2 forskellige bankkonti osv osv. Aldrig igen laver jeg en stor investering lige midt i julehandlen..

Januarudsalg og julereturer. Julehandlens strabadser slutter ikke den 22. december. De er bare på standby indtil det nye år, hvor utallige julegaver bliver sendt tilbage for at blive byttet eller refunderet. Derudover utallige telefoniske henvendelser ifm selvsamme julegaver. Derudover skal lagerets fejlkøb smides afsted i januarudsalg. Alt i alt ensbetydende med en travlt januar måned, omend ikke så travl som december.

Derudover et konstant bombardement af småproblemer og administrative tidsrøvere, som simpelthen har givet en for stor arbejdsbelastning.

Bagsiden af medaljen ved vores ekstreme vokseværk er simpelthen, at vi nogle steder halter efter på det administrative og logistiske plan. Det bliver én af de helt store udfordringer for 2012. At få effektiviseret virksomheden og dets arbejdsgange.

Derudover bliver en udfordring at få relanceret ure.dk. Jeg tror jeg vil gemme hele ure.dk processen til et senere indlæg på bloggen, men kan da sige, at det kommer til at kræve mange ressourcer at få bygget ure.dk om til den shop, som vi gerne ser den bliver til. Der er et kæmpe potentiale i det domæne.

Jeg er ikke så meget for nytårsfortsæt, men jeg tror jeg ville lave en lille én af slagsen alligevel. At komme med nogle månedlige statusopdateringer her på bloggen. Hvordan er seneste måned gået, og hvad er forventningerne til næste måned. Prøve at få gjort det til en øvelse i målsætninger og implementering.

Så lad os begynde med februar 2012 - forventningerne:

Årets korteste måned bør betyde at minimum 1 name brand præsenteres på UrKompagniet.dk Vi har foden inde hos 2 virkelig kendte mærker, og jeg tror at i hvert fald den ene falder på plads i løbet af februar.

Ure.dk er klar til at blive relanceret i slutningen af februar. Et YDERST optimistisk håb, men tid er penge, og så længe ure.dk ikke har flere produkter inde i shoppen, så taber vi penge hver dag. Derfor er det meget vigtigt at få ure.dk bygget om, så vi kan smide en masse nye ure ind i systemet.

Ingen omsætningsnedgang i februar ift januar på UrKompagniet.dk. Igen - yderst optimistisk. Januarudsalget bliver svært at hamle op med, men med fortsat aggressiv markedsføring og med minimum 1 ekstra name brand, så tror og håber jeg at vi kan fortsætte den positive udvikling.

Øget effektivisering i ordrebehandlingen på lageret. Et must. Vi skal blive bedre, og arbejdsgangene skal effektiviseres.

Uopfordrede markedsføringshenvendelser skal lukkes ned med det samme og prompte. Vi har været for blødsødne ift alle de markedsføringshenvendelser vi modtager over telefonen. Det tager for meget tid, og 9 ud af 10 er alligevel værdiløse. I februar må vi blive bedre til at sige "tak, men nej tak - og du skal ikke vende tilbage". Bruger jeg mere en 30 sekunder på sådan et opkald har jeg fejlet.

Lad os se hvordan situationen ser ud i slutningen af februar/starten af marts.

Dbh,

Troels & co.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-23723679454708785682011-09-09T17:36:00.000+02:002011-09-09T17:36:59.781+02:00Så er vi blevet forhandler af Gant ure i DanmarkEn lille update på vores ure projekt på UrKompagniet.dk

Udvalget af armbåndsure bare vokser og vokser, og vi laver hele tiden små ændringer på vores CMS. Var til forhandler aften hos Henning Stæhr for et par uger siden (en stor dansk ur importør), og fik købt en masse nye Mango, Police og Casio modeller ind til shoppen.

Men derudover fik vi også et nyt mærke ind - Gant.

Faktisk fik vi hele Gant kollektionen i Danmark, så nu kan vi skrive autoriseret dansk Gant forhandler på visitkortet. Prislejet er attraktivt (ca 1-2000 kroner), og vi har manglet nogle klassiske armbåndsure på vores shop.

Den umiddelbare udfordring bliver at få lagt alle modellerne ind. Det tager sin tid hvis det skal gøres ordentlig. Men I kan følge linket for at se vores Gant ure. Det er fortrinsvist herreure med læderrem, men der er også nogle flotte dameure. Både med stållænke og læderrem.

Vi er faktisk også blevet forhandler af et andet kendt urmærke, men har ikke haft tid til at få urene lagt ind i butikken. Men mon ikke mere info følger snarest..

God weekend!Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-48889861324812270522011-07-05T09:43:00.001+02:002011-07-05T09:49:38.342+02:00Autoriseret forhandler af Nixon ureVi har fået et nyt spændende mærke ind i folden på Ur Kompagniet.

Det drejer sig om det amerikanske mærke Nixon, som vinder stort indtog på de europæiske markeder. Mærket har nok været meget ukendt for de fleste, der ikke brugte hele dagen på skateboardet, men deres evne til at ramme unge forbrugeres behov, har fået mærket ind på det større bredere marked.

Jeg er rigtig glad for at Nixon har valgt at samarbejde med os, og eftersom de ikke er interesseret i at sprede sig ud over for mange online forhandlere, så tror jeg vi bliver én af de få butikker der får lov til at sælge Nixon ure i Danmark. I hvert fald som autoriseret forhandler..

Første levering af modeller er allerede blevet lagt ind, og der er mere på vej fra Frankrig, hvor Nixon's europæiske hovedkvarter ligger.

Check vores Nixon ure her.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-54467313936353259792011-06-06T19:55:00.000+02:002011-06-06T19:55:57.034+02:00Officiel dansk forhandler af Police ureVi har efterhånden kontaktet en del danske importører af kendte internationale ur fabrikanter og designere. Én af de første vi kontaktede, var den danske importør af det velkendte italienske modemærke Police.

Police er et af de større italienske mærker, som er alment kendt i offentligheden. Deres produkter er oftest til at betale, uden at det har et discount præg over sit navn.

Derfor var det med stor glæde, at den danske ur importør af Police armbåndsure, accepterede at vi blev officiel dansk forhandler af Police ure.

Jeg har stor tiltro til, at Police brandet og deres unikke ur design, appellerer til både mænd og kvinder, og at vi derved får styrket vores profil indenfor både dameure samt herreure.

Til evt interesserede kan jeg oplyse om, at den officielle danske importør af Police ure er Henning Stæhr A/S i Gentofte.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-81633293934706007382011-05-20T12:41:00.001+02:002011-05-20T12:42:07.292+02:00Nethandel anno 2011 eller 2001?Når man kaster sig ud i at åbne shops på nettet, finder man hurtigt ud af, at der er et utal af bump på vejen man skal forcere. Der er stadig en masse forhold i dagens Danmark, der gør det mere vanskeligt at drive handel på nettet i forhold til traditionelle fysiske butikker. Og på trods af at vi skriver 2011, ja så er selv ikke alle led af erhvervslivet gearet til nethandel.

Den seneste udfordring vi er stødt på, er dårlig kvalitet på produktfoto for de ure vi sælger på UrKompagniet.dk

Den danske leverandør af Mango ure, bruger et specifikt reklamebureau til at udarbejde salgsmateriale. Det inkluderer produktfotos.

Problemet er bare, at de billeder vi har fået udleveret er EKSTREMT lyseksponeret, og det lader til at de har gjort alt for at få urene til at fremstå friske og iøjnefaldende.

Ikke det store problem hvis man er en normal fysisk ur butik, for der bruges reklamerne jo bare til at få folk ind i butikken. Og der kan kunden så finde det ur som er interessant, og er de skuffet over farven, finder de nok bare et andet ur.

For os som ur butik på nettet, er det katastrofalt, at urene på billedet er så anderledes i farverne end hvad kunden får tilsendt. På de farverige ure fra Mango, skulle man nærmest tro at de havde taget billeder af et helt andet ur. Så stor var forskellene på nogle modeller.

Eneste løsning på problemet for os er, at få taget nye produktfotos af hvert enkelt Mango ur - altså en yderligere udgift.

Det forekommer utroligt, at så mange professionelle hos reklamebureauet og hos leverandøren, har sagt god for at de billeder skulle bruges. For der er i hvert fald slet ikke taget stilling til problematikken i forhold til internetbutikker.

Man skulle tro vi var i 2001 og ikke i 2011.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-3061902802403587792011-03-13T19:33:00.000+01:002011-03-13T19:33:49.301+01:00Kan uddannelse af danske lønmodtagere redde Danmark?Der har været mange politiske debatter på det seneste, hvor rød og blå blok står og tæsker hinanden i hovedet med de negative konsekvenser af den anden parts forslag. Begge lejre synes dog enige om at uddannelse er vejen ud af den økonomiske sump som en stor offentlig sektor, og et endnu større voksende offentligt forsørgelsessystem, lader til at belaste Danmarks økonomi i fremtiden.

I disse debatter bliver de ufaglærte danskere ofte nævnt som nogle af de store tabere i den globaliserede verden. Vores lønningsniveau i Danmark gør dem simpelthen lige så nyttige for en dansk eksportvirksomheds konkurrenceevne, som 80ernes betamax format i dag er for Blockbuster. De bliver kun ansat til et varetage et absolut minimum af arbejdsopgaver, som ikke kan eksporteres eller automatiseres. Alt der kan gøres i andre billigere lande, eller af andre billigere arbejdstager, vil slippe ud af favnen på den starndardlønnede danske ufaglærte arbejder. Løsningen for Danmark er altså så bedre uddannede arbejdere der kan forædle diverse produkter og services i et omfang der gør danske virksomheder attraktive i udlandet - siger politikerne.

Men jeg har ofte tænkt på andre, nogle gange højtuddannede, faggrupper der ligesom de ufaglærte ser grumme tider i møde.

Én af disse grupper jeg ser et lille generelt behov for, og som vedrører min forretning, er grafiske designere. Og hvorfor så det? Jo fordi der er meget lidt i deres arbejdsopgaver der - for mig at se - nødvendiggør at de taler dansk. Men deres lønniveau er stadig dansk.

Som lille dansk virksomhed, er det vigtigt at kunne benytte sig af de besparelser der er til at få øje på, og her kunne jeg aldrig nogensinde se et behov for at hyre en dansk designer. Faktisk har jeg aldrig nogensinde gjort det!

En filippinsk designer kan hyres for under $600 om måneden.. ja om måneden! Det er simpelthen et lønningsniveau der ikke kan konkurreres med, og bagsiderne ved at hyre fx en filippiner, kan aldrig i min verden tippe fordelene over til en danskers favør.

Og de grafiske designere er langt fra de eneste tror jeg. Der er flere grupper, hvis typiske arbejdsopgaver ofte kan outsources med økonomisk fordel for danske virksomheder.

Den politiske konsensus på uddannelse som Danmarks redningsved er for simplificeret synes jeg. En længerevarende uddannelse er ikke nødvendigvis adgangsbilletten til Nirvana - hverken for den enkelte eller for Danmark. Der skal altså mere til.

Måske politikerne skulle tage en kig på iværksætteri i stedet for altid at fokusere på job? Hvem tror de der skaber disse job de ønsker at forædle? Målet er vel forhåbentlig ikke en Ole Sohnsk planøkonomi? Hvorfor hjælper de dog ikke iværksættere igang med fx en lavere beskatning af små virksomhedsejeres indkomst - det gør de fx i Spanien. Men nej, politikerne ønsker åbenbart en lønmodtagersamfund.

9 år i folkeskolen, 3 år i gymnasiet, og 4-5 år på Copenhagen Business School blev det til for mit vedkommende. Ikke et eneste fag var målrettet på at blive selvstændig. Det er trist at tænke tilbage på.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-33210252732920817582011-03-11T18:22:00.005+01:002011-03-11T18:47:03.881+01:00Formidle billige forbrugslån til folketDer har været lidt stille på bloggen det seneste stykke tid. Det beklager jeg naturligvis! Men der har simpelthen været så mange ting der har sværmet omkring ørene på os, at det har været svært at få styr på alle enderne.

Én af disse ender har været de domæner vi købte fra konkursboet. For det viste sig ikke at være helt så let en proces at få fuldendt. Problemet i korte træk har været, at domænerne ikke havde samme registrantinfo, og derfor ville dk-hostmaster (som varetager registreringen af de danske .dk domæner) ikke acceptere at domænerne blev flyttet over til vores firma.

Men med ihærdig hjælp fra især formidleren af købet - wexo.dk - og konkursboets advokat, er det lykkes at få overført de fleste af domæner til vores firma. Der mangler stadig et par stykker, men langt størstedelen er nu flyttet over.

Derfor har vi kastet os over byggefasen af de enkelte domæner og startet med forbrugslån.dk, da det lige umiddelbart er det domæne som jeg tror har det største potentiale blandt disse lånedomæner. Designet er blevet bestilt og næsten færdiggjort, og nu mangler så indholdet på siden. Fokus vil være at give forbrugeren en oversigt over de enkelte udbydere af forbrugslån i Danmark, men også at tilbyde informative og lærerige artikler og værktøjer til brugeren af hjemmesiden. Alt sammen i et forsøg på at bliver en autoritet indenfor forbrugslån i Danmark.

Den tidligere ejer så ud til at have lavet en aftale med ekspresbank (tidligere handelsfinans), om at formidle lån via en såkaldt whitelabel løsning. Whitelabel betyder at man fremstår som formidleren, men det er reelt ekspresbank som varetager og udbetaler lånet. Jeg vil naturligvis forsøge at kontakte ekspresbank for at videreføre denne aftale. Derudover vil vi forsøge at skabe kontakt til formidlerne af forbrugslån i Danmark, om at få etableret nogle henvisningsaftaler med de enkelte firmaer. Gerne med særligt lukrative betingelser for vores besøgende, selvom jeg tvivler på at det er muligt førend man når en volumen af anseelig størrelse.

Så er det vist kun tilbage at sige GOD WEEKEND!Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-69054905065715306432011-02-12T10:49:00.001+01:002011-02-12T10:53:28.892+01:00Vi vandt!Som nævnt i tidligere indlæg har der været en auktion over en gruppe finansielle domænenavne. Domænerne var en del af et konkursbo fra Næstved, hvori domænet forbrugslån.dk absolut var kronjuvelen.

Intet er underskrevet, så man skal nok passe lidt på, men det ser ud til at vi vandt budrunden!

Efter sigende vil de officielle papirer og overdragelsen finde sted i næste uge.

Prisen blev som ventet højere end nævnt i sidste indlæg.

Men omvendt synes jeg ikke det var bekymrende højt. Selvfølgelig stjæler det noget likviditet fra andre projekter, men jeg tror jeg ville ha' ærgret mig hvis vi lod domænerne slippe for den pris #2 ville gi'.

Jeg ser domæner som virtuel ejendom (selvom jeg godt ved at man ikke ejer domænerne - det gør staten. Man har kun brugsretten til dem). Og skulle man købe en ejendom med tilsvarende potentiale i "den virkelige verden", så havde prisen haft et par nuller efter sig...

Det professionelle Danmark handler ikke i domæner, og prisniveauet er ofte derefter. Men jeg tror dog de kommer efter det, når de indser potentialet i at have domæner som er deskriptive og nemme at huske. Oveni skal lægges det boost som de dominerende søgemaskiner giver domæner som er .dk versionen af en brugers søgeord (det kan dog ændre sig).

Ifølge Google selv er der ca 8000 personer hver måned der søger efter forbrugslån. Klikprisen for en annoncør, der ønsker at være #1 på søgningen "forbrugslån", er hos selvsamme Google (Adwords) ca 30 kr.

Potentiale? You do the math!Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-45226979042986659002011-02-10T15:46:00.002+01:002011-02-10T15:51:49.124+01:00Gode muligheder for domænekøbDet er sjovt som jeg i denne tid støder på muligheden for at gøre en god domænehandel. Da jeg skulle nyde morgenkaffen her den anden dag, skimmede jeg igennem de aktive tråde på amino.dk, og vupti, en tråd om (påståede) gode domæner til salg.

Nu er jeg ofte blevet slemt skuffet i sådanne tråde, for der er mange gange en verden til forskel på, hvad andre mennesker synes er et godt domæne, og hvad jeg anser som et godt domæne. Men denne gang blev jeg ikke skuffet.

Det viste sig at være et konkursbo, der havde indtil flere finansierings- og låne domæner til salg.

Deriblandt forbrugslån.dk

Nu har jeg tidligere bevæget mig som mellemled mellem surfer og udlåner, så jeg ved at det er et meget lukrativt marked. Tidligere var det ikke uhørt at blive betalt flere hundrede kroner pr gennemført låneansøgning, og nogle gange blev man betalt selvom lånet ikke blev godkendt!

Jeg tror dog at der er strammet væsentlig op på reglerne, for jeg ser ingen låneformidlere i den danske version af Tradedoubler. Derimod er der adskillige i den norske version, så det misforhold virker lidt mystisk.

Uanset hvordan reglerne er skruet sammen i Danmark i dag, så er domænet forbrugslån.dk altså et godt domæne.

Jeg ved at mange internet og seo-guruer ikke bryder sig om æøå domæner, men jeg deler ikke deres opfattelse, og har derfor ingen problemer med at investere i sådanne domæner.

Auktionen over forbrugslån.dk og de andre domæner udløber i morgen fredag. Kommer der ikke flere bud, så kan forbrugslån.dk købes for ca 11.000 danske kroner. Det er billigt!

Jeg ved dog godt at den pris sandsynligvis ikke er realistisk fem minutter før lukketid imorgen, men jeg krydser fingre for at domænehajerne er på tidlig fredagsbar, og jeg dermed kan snuppe en fremtidig guldklump til en meget attraktiv pris.

Der er mere nyt imorgen!Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-64495909588800447992011-01-31T11:42:00.000+01:002011-01-31T11:42:16.546+01:00Turen går til BaselSå er hotel og fly bestilt til BaselWorld - efter sigende den vigtigste messe for ure og smykker i Europa.

Bliver spændende at få dannet sig nogle indtryk, og forhåbentlig få oparbejdet nogle brugbare kontakter indenfor denne verden.

Har allieret mig med nogle erfarne nordmænd på turen, og jeg har netop fundet ud af, at Danmark og Norge mødes i en vigtig fodboldlandskamp midt under messen... lad os håbe Danmark vinder, så jeg ikke skal stå model til hånlige bemærkninger!Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-40132012803421268292011-01-25T13:35:00.001+01:002011-01-25T13:36:35.162+01:00Post Danmark skifter kursHar netop læst på amino.dk at Post Danmark har fået kolde fødder, og vil nu revurdere deres volumenbaseret portosystem, der var tiltænkt at skulle træde i kraft pr 1. april 2011.

Det kunne dog godt tyde på, at der kun vil ske en form for ad hoc kompensation for de butikker og erhvervsdrivende der, efter Post Danmarks vurdering, bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt.

Har faktisk netop kigget på emballage til vores urshop, og efter samråd fra en kollega i Norge fået anbefalet 21x17x15 emballage, da de "passer til det meste". Problemet er at i Norge har man ikke volumenbaseret portoafregning, så det er nok ikke hensigtsmæssigt at bruge sådanne pakker i Danmark, hvis der er for meget spildplads i en gennemsnitsforsendelse.

Jeg må nok hellere finde regnemaskinen frem, for at kunne gennemskue den optimale løsning på dette portomorads..Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-69753690142018378642011-01-21T09:57:00.002+01:002011-01-21T09:58:24.235+01:00Tasker til folketNethandelskompagniet ApS har erhvervet sig rettighederne til tasker.dk!

Vi fortsætter udviklingen indenfor internethandel med populærvarer, og selvom vi helst ville have ventet lidt med at forberede næste skud på stammen, så gjorde omstændighederne, at der skulle slås til nu, hvis vi ville ha' domænet.

Men hovedfokuset er lige nu stadig på lanceringen af Ur Kompagniet. Så snart den er lanceret, vil vi begynde udviklingen af tasker.dk. For det er sandsynligvis peanuts vi kan skabe af indtjening på en blog i forhold til en taske webshop, og da domænet ikke blev vores uden omkostninger, skal der ikke gå for lang tid før vi skal til at sælge nogle tasker online!

Forberedelserne er dog til dels startet. For der skal selvfølgelig forsøges at skabes nogle kontakter indenfor den verden - ikke mindst med producenterne og leverandørerne af tasker, men også meget gerne med modebloggere og lignende.

Så evt læsere af denne blog, som kunne være interesserede i at indgå et samarbejde med tasker.dk, skal være meget velkommen til at tage kontakt med os. Det er en unik mulighed for at være med i opstartsfasen, og det er som regel dér, at der kan skabes eksplosiv vækst og værdiforøgelse.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-69550717713489759222011-01-20T13:45:00.000+01:002011-01-20T13:46:40.721+01:00Post Danmark smider forhindringer opDa jeg for nogle dage siden kontaktede Post Danmark for at få etableret en erhvervskonto, blev jeg informeret om nye volumenbaserede portokrav for pakker, der ville træde i kraft pr 1. april.

Vi har ikke påbegyndt forsendelserne endnu, så lige umiddelbart var det ikke helt til at forholde sig til ændringerne. Derudover virker ure, som vi i første omgang skal sælge og sende, ikke til at være et produkt som bliver berørt nævneværdigt af volumenbaserede portoændringer.

Men da jeg fornylig modtag et nyhedsbrev fra Martin Thorborgs amino.dk, var hovedbudskabet at Post Danmark kvæler den spirende nethandel med disse ændringer. I mailen var der vedhæftet en debat om emnet, hvor indehavere af forskellige shops debatterer livligt!

Jeg fik da også læst de mange sider igennem, og kan da selvfølgelig godt se problemet for nogle typer af shops. Men omvendt glæder det mig altid lidt, når vejen gøres mere besværlig for andre. For det giver MIG mulighed for at distancere konkurrenter, såfremt jeg kan komme på implementerbare løsninger. Jeg elsker at finde løsninger på problemer (der vel at mærke interesserer mig..) og denne portoforhøjelse, giver mig helt sikkert blod på tanden for at finde på alternative løsninger.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-67418792654599555332011-01-19T16:57:00.000+01:002011-01-20T13:29:23.453+01:00Vi skal sælge ure!Det blev allerede besluttet tidligt, at vores første shop skulle sælge ure. Først og fremmest fordi at vi har en tæt bekendt, som har haft stor succes med en ur webshop i udlandet, og som derfor kunne introducere og vejlede os på dette område.

På mange måder var processen helt ny for os - det at manøvrere på nettet er ikke nyt, men at sælge fysiske produkter var nyt for os begge.

Som det første skulle vi finde et navn og dertilhørende domæne (som naturligvis matcher).

Vi har helt klart en forkærlighed for generiske og relevante domænenavne pga deres styrke i søgemaskinerne.

Desværre (for os) viste det sig hurtigt at ure.dk allerede var registreret og, ikke mindst, i brug som urshop. Da det domæne ikke kunne komme i vores besiddelse, begyndte vi at bevæge os over i mere brandable navne, ved fx brug af efternavne og andet.

Vi ønskede ikke sammensatte generiske søgefraser i vores domæne som fx billigeure.dk eller flotteure.dk, da det hurtigt ville sætte begrænsninger og - ærlig talt - ikke udstrålede seriøsitet eller kvalitet efter vores mening.

Mange navne var i spil, men efter lidt kvindelig inspiration fra en bedre halvdel, faldt valget til slut på Ur Kompagniet.

Udviklingsprocessen er i skrivende stund i fuldt gang, og inden længe vil man kunne købe ure online på urkompagniet.dk

Hele projektet er blevet overladt til udenlandske eksperter på platformen Magento. Magento er ét af de nyere og fleksible e-handelssystemer som findes i dag. Men efter anbefaling fra tidligere nævnte ven, får vi gjort vores shop mere smidig og skræddersyet til vore behov, end hvad en standardinstallering af Magento vil kunne tilbyde.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2074962515416353211.post-4155405259733555302011-01-19T16:15:00.000+01:002011-01-19T16:16:46.651+01:00Vi åbner døreneNethandelskompagniet ApS blev stiftet i slutningen af 2010, og nu har vi besluttet at dele vores nyheder og projekter med omverden. Det kommer til at ske gennem denne blog.

Derfor er nethandelskompagniet.dk det første af forhåbentlig mange domæner, som vi vil lancere i fremtiden.Unknownnoreply@blogger.com0